Nordisk Mester fra Holbæk

Smilla Barkum ny Nordisk junior Mester 2020

Selvom hun bare er 14 år tog hun kampen op mod de noget ældre piger i dette års Nordiske mesterskab i taekwondo kamp som i år blev afholdt i Norge.

De dygtigste kæmpere fra 9 nordiske lande inkl. Estland,Letland og Litauen kæmpede om det ædle metal.

Smilla fra Ugerløse som lige akkurat er rykket op som junior, stillede som den eneste op for Holbæk taekwondo klub.

I sin første kamp vandt hun overbevisende over en Nordmand med cifrene 40-1

Næste kamp blev en mere lige kamp som endte med en sejr på 11-9

I semifinalen ventede en pige fra Færøerne , Smilla kom godt fra start men langsomt kom modstanderen tættere på, til slut stod den 10-7 og tættere på kom modstanderen ikke.

I finalen ventede en rigtig dygtig og meget erfaren landsholdskæmper fra Danmark som samtidig er Smillas direkte modstander om landsholdspladsen.

En finale i et voldsomt højt tempo , Holbækkeren kom bedst fra start men midt i 3.omgang kom modstanderen kortvarigt foran, uden Smilla dog bed mærke i dette.

Et hårdt spark til vesten og slutteligt et velplaceret hovedspark sidst i kampen, gjorde at sejren var hjemme med cifrene 14-10 og Smilla kan nu bryste sig af titlen som Nordens bedste.

I slutningen af februar / starten af marts skal Smilla og hendes træner/Coach Lars Buster Mogensen til 3 internationale VM kvalifikations stævner, henholdsvis President cup, German Open og Dutch Open hvor de vil prøve at score point nok til at deltage i verdens mesterskaberne i Sofia senere på året.

Smilla Barkum har trods hendes unge alder, allerede en hel del international erfaring. Sidste år vandt hun således DM for 5. gang, Guld til nordiske for kadetter samt en flot bronze medalje til Europa mesterskabet i Spanien.


Kæmpe tillykke til Smilla😊🇩🇰🏆

Læs endnu mere

Klubmodul

I Holbæk Taekwondo Klub benytter vi et klub-modul til at holde styr på kontingent og tilmelding til …

FAQ

 

Spørgsmål

 

 

Hvad koster det at gå til Taekwondo?

Det koster 130 kr. hver måned i kl…